Takhzyro kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

 

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer): 

  • Reaktioner på injektionsstedet - symptomerne omfatter smerter, rødmen på huden, blå mærker, ubehag, hævelse, blødning, kløe, fortykkelse af huden, snurren, varme og udslæt.

 Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer): 

  • Allergiske reaktioner, herunder kløe, ubehag og snurren i tungen
  • Svimmelhed, mathed
  • Hævet hududslæt
  • Muskelsmerter
  • Blodtests viser ændringer i leveren

 

Hvis du har en alvorlig allergisk reaktion over for Takhzyro med symptomer som udslæt, trykken for brystet, hivende vejrtrækning eller hurtige hjerteslag, skal du straks kontakte lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken.

Hvis du oplever nogle af ovenstående bivirkninger, skal du kontakte lægen eller sygeplejersken.

Se nærmere i indlægssedlen om øvrige bivirkninger.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du bidrage til at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. Hvis du får bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.